Sådan undgår og forebygger du sportsskader

Det er aldrig sjovt at få en skade, og specielt ikke hvis det betyder, at du er nødsaget til at tage en pause fra den sport eller træning, du holder af. Derfor kan det være en rigtig god ide at følge forskellige råd til, hvordan man bedst muligt undgår og forebygger skader.

Restitution er vigtigt

Hvis du ikke sørger for at restituere, kan det betyde, at du ender med at overbelaste dine muskler og led, hvilket kan føre til smerter i kroppen. Det er vigtigt, at du giver kroppen hvile efter en hård træning, så kroppen kan reparere og opbygge de muskelfibre, der er blevet nedbrudt under træningen.

Stimuler musklerne med varme

Hvis du er træt og øm i dine muskler efter en god træning, kan du forsøge at lindre muskelsmerterne med en varmepude. Når en muskel bliver opvarmet, vil der være øget blodcirkulation og blodtilstrømning til musklen, som samtidig får den til at slappe af. Når blodcirkulationen øges, betyder det ligeledes, at der tilføres vigtige næringsstoffer til genopbygningen, og samtidig reduceres affaldsstoffer i musklerne. Find den bedst testede varmepude, så du sikrer dig den bedte effekt.

Lyt til din krop og gå stille frem

Husk altid at lytte til kroppen og dens signaler. Smerte kan være tegn på, at kroppen bliver udsat for noget, den ikke har helt så godt af, og derimod har bedre af en pause. Det er samtidig essentielt at gå langsomt frem i sin træning, så man ikke ender med at overtræne og dermed overbelaste sin krop. Går du stille frem, er der større sandsynlighed for, at kroppen kan følge med, så du ikke ender med at skulle tage en pause grundet overtræning.

Prøv at variere din træning

Det kan være en fordel at variere sin træning, så man ikke ender med at belaste kroppen de samme steder gang på gang. Et plus ved variation i træningen er, at du på samme tid restituerer de dele af kroppen, der aktiveres knap så meget. Et godt eksempel er styrketræningen. Træner du eksempelvis overkroppen den ene dag og benene den næste, giver du dermed plads til, at de forskellige muskelgrupper får den pause, de har behov for.

Undgå skader med den rette kost

Det er vigtigt at få en balanceret og sund kost, og dette kan faktisk ligeledes hjælpe i forebyggelsen af skader. Får du en varieret kost med nok proteiner, de rette aminosyrer, og gode antioxidanter burde der være en god forudsætning for at holde kroppen frisk og klar til kamp.

Tags: No tags