Referat af ordinær generalforsamling d. 23. februar 2012
Dagsorden:
1. Valg af dirigent Klaus Aagaard blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt iht vedtægterne.
2. Formandens beretning Formanden konstaterede indledningsvis, at 2011 på flere måder blev et godt år pga. flere spillemæssige aktiviteter, optimering af klubadministrationen, ajourføring af hjemmesiden samt bestræbelserne på at øge vor synlighed i lokalområdet.
Udfordringen de næste år bliver primært at samle økonomiske ressourcer til renovering af banerne 3/4 og 5/6 over en kortere årrække.
Klubben har i længere tid været i dialog med kommunen om tilskud til istandsættelse af banerne. Kommunalbestyrelsen har nu godkendt et tilskud på to gange 200.000 kr. over et par år - på vilkår, som endnu ikke er færdigforhandlet. Kommunens tilskud er betinget af, at klubben selv bidrager med et tilsvarende beløb.
Med henblik på at løfte denne økonomiske udfordring er nedsat et projekt/udvalg: ”Fundraising og sponsorships”, som vil igangsætte og koordinere indsatsen med at skaffe midler og bidrag til klubbens egenbetaling.
I sammenhæng med økonomien omkring banerenoveringen blev bestyrelsen opfordret til at afklare, om momsprovenuet kan få en neutral indflydelse i forhold til de samlede udgifter. 3. Forelæggelse af regulativer udgivet i 2011 Ingen ændringer i 2011.
4. Forelæggelse af regnskab for 2011 Regnskabet – der i 2011 primært er præget af færre udgifter til vedligeholdelse - blev gennemgået.
Regnskabet udviste et overskud på 4.274 kr. efter overførsel af 70.000 kr. til særlig vedligeholdelsesfond, der er øremærket til at løfte klubbens samlede udgifter til banerenoveringen.
Bestyrelsen opfordredes til at vurdere på mulighederne for en mulig rentenedsættelse på lån – set i lyset af den aktuelle gunstige markedssituation. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. 5. Forelæggelse af kontingentregulativ og budget for 2012 Uændrede kontingentsatser i 2012. Budgettet viser et overskud på 8.000 kr. efter hensættelse af 50.000 til vedligeholdelsesfond . Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen.
6. Behandling af indkomne forslag Forslag om opsætning af hjertestarter i klubhuset drøftet. Tryg-fonden støtter udgifter til hjertestarter og uddannelse af brugergruppe. Peter Nielsen undersøger indledningsvis mulighederne.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, herunder formand Thomas Worm har ønsket at udtræde af bestyrelsen. Formanden indstillede i stedet Lars Hagerup, der blev valgt.
Bestyrelsen består herefter af: Klaus Aagaard (formand), Camilla Dam, Katrine Rasmussen, Poul Kjær og Lars Hagerup.
8. Valg af suppleanter Suppleanter er Sus Sarsgaard og Ulla Schou.
9. Valg af revisor Som revisor blev valgt Henrik K. Danielsson.
10. Eventuelt Det blev foreslået - at opsætte læhegn rundt om klubhusets terrasse. - at etablere vand i klubhusets køkken. - at fremsende en medlemsfil til de medlemmer der måtte ønske det. Rekvireres hos Camilla Damm
Referent: Peter Nielsen
|